Kaliumformiat, det første ikke-antibiotiske fodertilsætningsstof, der blev godkendt af Den Europæiske Union i 2001 og godkendt af Kinas landbrugsministerium i 2005, har opbygget en relativt moden anvendelsesplan i over 10 år, og adskillige forskningsartikler både nationalt og internationalt har rapporteret dets virkninger på forskellige stadier af svins vækst.

Nekrotiserende enteritis er en global fjerkræsygdom forårsaget af grampositive bakterier (Clostridium perfringens), som øger dødeligheden hos slagtekyllinger og reducerer kyllingernes vækstevne på en subklinisk måde. Begge disse resultater skader dyrevelfærden og medfører store økonomiske tab for kyllingeproduktionen. I den faktiske produktion tilsættes antibiotika normalt foder for at forhindre forekomsten af ​​nekrotiserende enteritis. Kravet om forbud mod antibiotika i foder stiger dog, og der er behov for andre løsninger for at erstatte antibiotikas forebyggende effekt. Undersøgelsen viste, at tilsætning af organiske syrer eller deres salte til kosten kunne hæmme indholdet af Clostridium perfringens og derved reducere forekomsten af ​​nekrotiserende enteritis. Kaliumformiat nedbrydes til myresyre og kaliumformiat i tarmen. På grund af den kovalente bindingsegenskab til temperatur trænger noget myresyre fuldstændigt ind i tarmen. Dette eksperiment brugte kyllinger inficeret med nekrotiserende enteritis som forskningsmodel til at undersøge virkningerne afkaliumformiatpå dens vækstpræstation, tarmmikrobiota og indhold af kortkædede fedtsyrer.

1. Effekten afKaliumdiformatom vækstpræstationen hos slagtekyllinger inficeret med nekrotiserende enteritis.

De eksperimentelle resultater viste, at kaliumformiat ikke havde nogen signifikant effekt på væksten hos slagtekyllinger med eller uden nekrotiserende enteritisinfektion, hvilket stemmer overens med forskningsresultaterne fra Hernandez et al. (2006). Det blev konstateret, at den samme dosis calciumformiat ikke havde nogen signifikant effekt på den daglige vægttilvækst og foderforholdet hos slagtekyllinger, men når tilsætningen af ​​calciumformiat nåede 15 g/kg, reducerede det væksten hos slagtekyllinger signifikant (Patten og Waldroup, 1988). Selle et al. (2004) fandt imidlertid, at tilsætning af 6 g/kg kaliumformiat til kosten signifikant øgede vægttilvæksten og foderindtaget hos slagtekyllinger i 16-35 dage. Der er i øjeblikket få forskningsrapporter om organiske syrers rolle i forebyggelsen af ​​nekrotiserende enteritisinfektion. Dette eksperiment viste, at tilsætning af 4 g/kg kaliumformiat til kosten signifikant reducerede dødeligheden hos slagtekyllinger, men der var ingen dosis-effekt-sammenhæng mellem reduktionen i dødelighed og mængden af ​​tilsat kaliumformiat.

2. Effekt afKaliumdiformatom mikrobielt indhold i væv og organer hos slagtekyllinger inficeret med nekrotiserende enteritis

Tilsætning af 45 mg/kg zinkbacitracin i foderet reducerede dødeligheden hos slagtekyllinger inficeret med nekrotiserende enteritis, og reducerede samtidig indholdet af Clostridium perfringens i jejunum, hvilket var i overensstemmelse med forskningsresultaterne fra Kocher et al. (2004). Der var ingen signifikant effekt af kaliumdiformattilskud i kosten på indholdet af Clostridium perfringens i jejunum hos slagtekyllinger inficeret med nekrotiserende enteritis i 15 dage. Walsh et al. (2004) fandt, at diæter med højt surhedsgrad har en negativ effekt på organiske syrer, derfor kan den høje surhedsgrad af proteinrige diæter reducere den forebyggende effekt af kaliumformiat på nekrotiserende enteritis. Dette eksperiment viste også, at kaliumformiat øgede indholdet af lactobaciller i muskelmaven hos 35 dage gamle slagtekyllinger, hvilket er uforeneligt med Knarreborg et al. (2002), der in vitro fandt, at kaliumformiat reducerede væksten af ​​lactobaciller i grisemeven.

3.Effekt af kalium-3-dimethylformiat på vævs-pH og indhold af kortkædede fedtsyrer hos slagtekyllinger inficeret med nekrotiserende enteritis

Den antibakterielle effekt af organiske syrer menes primært at forekomme i den øvre del af fordøjelseskanalen. Resultaterne af dette eksperiment viste, at kaliumdicarboxylat øgede myresyreindholdet i tolvfingertarmen efter 15 dage og jejunum efter 35 dage. Mroz (2005) fandt, at der er mange faktorer, der påvirker virkningen af ​​organiske syrer, såsom foderets pH, buffering/surhed og kostens elektrolytbalance. Lav surhedsgrad og høje elektrolytbalanceværdier i kosten kan fremme dissociationen af ​​kaliumformiat til myresyre og kaliumformiat. Derfor kan et passende niveau af surhedsgrad og elektrolytbalanceværdier i kosten forbedre væksten hos slagtekyllinger med kaliumformiat og dets forebyggende effekt på nekrotiserende enteritis.

Konklusion

Resultaterne afkaliumformiatPå modellen for nekrotiserende enteritis hos slagtekyllinger viste det sig, at kaliumformiat kan afhjælpe faldet i vækstevnen hos slagtekyllinger under visse betingelser ved at øge kropsvægten og reducere dødeligheden, og det kan bruges som fodertilsætningsstof til at kontrollere infektionen af ​​nekrotiserende enteritis hos slagtekyllinger.