Brugen af ​​antibiotika som vækstfremmere i husdyrproduktion er i stigende grad under offentlig granskning og kritik. Udvikling af bakteriers resistens over for antibiotika og krydsresistens over for humane og animalske patogener forbundet med subterapeutisk og/eller ukorrekt brug af antibiotika er de største bekymringer.

I EU-lande er brugen af ​​antibiotika til at forbedre animalsk produktion blevet forbudt. I USA godkendte American Associations politiske delegeredehus en resolution på sit årsmøde i juni, der opfordrede til, at "ikke-terapeutisk" brug af antibiotika til dyr udfases eller elimineres. Foranstaltningen henviser specifikt til antibiotika, der også gives til mennesker. Den ønsker, at regeringen udfaser overforbruget af antibiotika til husdyr og dermed udvider organisationens kampagne for at begrænse menneskers resistens over for livreddende lægemidler. Antibiotikabrug i husdyrproduktion er under regeringens gennemgang, og foranstaltninger til at kontrollere lægemiddelresistens er under udvikling. I Canada er brugen af ​​Carbadox i øjeblikket under gennemgang af Health Canada og står over for et muligt forbud. Derfor er det klart, at brugen af ​​antibiotika i animalsk produktion vil blive mere og mere begrænset, og alternativer til antibiotikavækstfremmere skal undersøges og implementeres.

Som følge heraf forskes der løbende i alternativer til at erstatte antibiotika. De alternativer, der undersøges, spænder fra urter, probiotika, præbiotika og organiske syrer til kemiske kosttilskud og håndteringsværktøjer. Talrige undersøgelser har vist, at myresyre er effektiv mod patogene bakterier. I praksis er anvendelsen dog begrænset på grund af problemer med håndtering, stærk lugt og korrosion i foderforarbejdning samt fodrings- og drikkeudstyr. For at overvinde problemerne har kaliumdiformiat (K-diformiat) fået opmærksomhed som et alternativ til myresyre, fordi det er lettere at håndtere end den rene syre, samtidig med at det har vist sig effektivt til at forbedre væksten hos både smågrise og slagtesvin. En undersøgelse udført af forskere ved Norges Landbrugsuniversitet (J. Anim. Sci. 2000. 78:1875-1884) viste, at kosttilskud med kaliumdiformiat på 0,6-1,2% forbedrede væksten, slagtekvaliteten og kødsikkerheden hos slagtesvin uden negative effekter på den sensoriske svinekvalitet. Det blev også vist, at i modsætning tilkaliumdiformat Tilskud af Ca/Na-formiat havde ingen effekt overhovedet på vækst og slagtekvalitet.

I dette studie blev der udført i alt tre forsøg. I forsøg et blev 72 grise (23,1 kg initial kropsvægt og 104,5 kg kropsvægt) tildelt tre diætbehandlinger (kontrol, 0,85% Ca/Na-formiat og 0,85% kaliumdiformiat). Resultaterne viste, at K-diformiat-diæten øgede den samlede gennemsnitlige daglige tilvækst (ADG), men havde ingen effekt på det gennemsnitlige daglige foderindtag (ADFI) eller tilvækst/foder-forholdet (G/F). Slagtekroppens indhold af mager fedt eller fedt blev ikke påvirket af hverken kaliumdiformiat eller Ca/Na-formiat.

I forsøg to blev 10 grise (startvægt: 24,3 kg, slutvægt: 85,1 kg) brugt til at undersøge effekten af ​​K-diformiat på svinekøds ydeevne og sensorisk kvalitet. Alle grisene var på et foderregime med begrænset fodring og fik de samme diæter, bortset fra at behandlingsgruppen tilsatte 0,8% K-diformiat. Resultaterne viste, at tilskud af K-diformiat til diæter øgede ADG og G/F, men det havde ingen effekt på svinekødets sensoriske kvalitet.

I forsøg tre blev 96 grise (startvægt: 27,1 kg, slutvægt: 105 kg) tildelt tre diætbehandlinger indeholdende henholdsvis 0, 0,6 % og 1,2 % K-diformiat for at undersøge effekten af ​​tilskud.K-diformati diæter på vækstevne, slagtekarakteristika og mikroflora i mave-tarmkanalen. Resultaterne viste, at tilskud af K-diformiat på 0,6% og 1,2% øgede vækstevnen, reducerede fedtindholdet og forbedrede slagtekroppens magerhedsprocent. Det blev konstateret, at tilsætning af K-diformiat reducerede antallet af coliforme bakterier i grisenes mave-tarmkanal, hvilket forbedrede svinekødssikkerheden.